CSS logo

Renovering af hus: Almindelige fejl, du bør undgå
Udgivet april 15, 2024

At renovere et hus kan være en spændende, men udfordrende oplevelse. For at sikre, at din renovering forløber problemfrit, er det vigtigt at være opmærksom på de mest almindelige fejl, som folk begår under processen, og hvordan man undgår dem.

Uanset om du er helt ny i renoveringsverdenen eller har lidt erfaring, er det altid klogt at være godt forberedt, når du kaster dig ud i renoveringsprojekter, især hvis det er et større projekt som at renovere et hus.

I dette indlæg vil vi ikke kun besvare nogle af de mest almindelige spørgsmål om renovering, men også give konkrete eksempler på fejl, som mange begår, og hvordan du kan undgå dem.

At forny et hjem, især en ældre bolig, kan virke som en stor udfordring, men med den rette viden og planlægning kan du undgå mange faldgruber på vejen.

Almindelige spørgsmål om renovering af hus

Er det tilladt at renovere et hus selv?

En dame som renoverer et værelse med tape og maling.

At påtage sig et renoveringsprojekt selv er fuldt muligt, men du bør være opmærksom på dine færdigheder, før du kaster dig ud i større projekter.

Især gamle huse kan have unikke og uventede udfordringer, som ældre installationsmetoder og materialer. Professionel rådgivning og hjælp kan være afgørende for at undgå dyre og juridiske fejl.

Der er dog flere renoveringsopgaver i et hus, som du trygt kan tage fat på selv og dermed spare penge, samtidig med at du nyder at have skabt noget selv.

Husk, at der findes visse opgaver, du ikke har lov til at udføre selv. Også blandt de ting, du har lov til at gøre, kan der være specifikke krav til udførelsen af arbejdet. Om arbejdet er korrekt udført, vurderes ud fra de anvendte materialer, monteringsanvisninger, lovgivning og gældende bygge- og brancheregler.

Hvilke opgaver kan du fint gøre selv?

Malerarbejde er et fremragende eksempel på en renoveringsopgave, du selv kan klare. Maling kan forvandle et hjem på relativt kort tid og er en af de mest populære og tilgængelige opgaver for gør-det-selv-entusiaster. Du kan male vægge, loft, døre og lister.

Yderligere opgaver, som du som regel selv kan håndtere, inkluderer mindre snedkerarbejder som at installere nye lister, skifte døre og renovere møbler.

Opgradering af indretning, såsom at skifte belysning og montere hylder, er også projekter, der normalt kan udføres uden professionel hjælp.

Mange typer gulvbelægning kan også lægges af privatpersoner med lidt erfaring og det rette værktøj. Dette inkluderer laminatgulve, vinylbelægning og nogle typer fliser. Denne del kræver dog mere undersøgelse og træning end andre opgaver.

Hvad kan man ikke gøre selv?

Mens du kan klare en del mindre ændringer og opgraderinger selv, findes der opgaver, som er mere omfattende og komplekse, og som kræver specifikke færdigheder og certificeringer for at undgå både juridiske og sikkerhedsmæssige problemer.

Husk, at det meste af det, du gør i forbindelse med renovering af et hus, kræver en god faglig udførelse og skal følge visse retningslinjer. Dette kan være opgaver som at fjerne vægge, tilbygning til huset, restaurering samt fjernelse og udskiftning af hele gulve, loft eller vægge. Er du usikker på, om du kan udføre dette selv, så lad en professionel håndværker klare opgaven eller opsøg rådgivning.

Elektrisk og VVS-arbejde gælder ofte arbejde på husets elektriske-, vand- og varmesystem, og er tydelige eksempler, der kan få alvorlige konsekvenser, hvis du selv udfører dette arbejde. Der er nemlig klare regler for, hvilke af disse opgaver der skal overlades til fagfolk. At forsøge at udføre sådanne opgaver selv uden nødvendig uddannelse og certificering kan resultere i farlige og risikable installationer og overtrædelse af love og regler.

Ifølge Bygmax må du generelt gerne arbejde på den del af VVS-installationen, som sidder efter afspærringsventilen og således er synlig inde i rummet.

Bygmax præciserer, at det vil blandt andet sige, at du godt må:

  • Udskifte en vandhane eller lignende armaturer.
  • Skifte et gammelt WC ud med et nyt, hvis det tilsluttes på samme måde som det, du fjerner.
  • Montere en vask og tilslutte den til afløbet, men kun hvis vandlåsen i afløbet er tilgængelig.
  • Udskifte vaske- og opvaskemaskiner, hvis de er koblet til en afspærringsventil eller hane.

Du må derimod ikke lave nye VVS-installationer, lave kloakarbejde eller arbejde på gasinstallationer.

Det vil altså sige, at du blandt andet ikke må:

  • Lave nye VVS-installationer som at etablere nye vandhaner.
  • Ændre på husets eksisterende brugsvandsanlæg.
  • Lave kloakarbejde, hverken ude eller inde, kun regnvandsfaskiner må du lave.
  • Arbejde på nogen form for gasinstallationer.

Du kan læse mere på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside om, hvad du gerne må gøre selv inden for VVS-arbejde og elarbejde uden autorisation og hvordan du gør det.

Udover elektricitet og VVS-arbejde kan opgaver, der påvirker bygningens bærende struktur eller involverer håndtering af farlige stoffer som asbest, kræve specialiseret ekspertise for at sikre korrekt udførelse og helse- og sikkerhedsaspekter.

Her kan du læse om Arbejdstilsynets regler for ethvert arbejde med asbest, både når det gælder reparation, vedligeholdelse og fjernelse af asbestholdige materialer.

Det er altid klogt at overveje at ansætte professionelle håndværkere til sådanne opgaver og undgå potentielle risici og komplikationer i renoveringsprocessen.

Almindelige fejl, når man renoverer selv, og hvordan man undgår dem

En mand som gør en almindelige fejl under renoveringen ved å ikke bruge rigtig beskyttelse.

Undervurdering af tid og ressourcer

Mange undervurderer, hvor lang tid renoveringen tager. Det er vigtigt at være realistisk med tidsplanen og beregne ekstra tid til uforudsete problemer eller forsinkelser.

Sørg derfor for, at du har afsat tilstrækkelig tid for at undgå stress og så du kan være omhyggelig. Visse opgaver kan også være vanskelige at afbryde midt i arbejdet, så du bør have afsat nok tid til disse på selve arbejdsdagen.

Regn altid med, at arbejdet vil tage længere tid end du først har antaget, især sammenlignet med hvor lang tid det ville tage for en professionel.

At man ikke bruger det rigtige værktøj

Det rette værktøj kan i mange tilfælde gøre en stor forskel i, hvor let arbejdet går, og hvor godt slutresultatet bliver. Læs grundigt op om, hvad du har brug for til netop dit projekt.

Hvis der er behov for dyre maskiner, kan det være muligheder for at leje dem fra forskellige selskaber i dit område. Hvis du planlægger at renovere store dele af huset selv, kan det være værd at investere i visse værktøjer og maskiner. Måske er der nogen i din nærhed, som du kan låne værktøj af?

Manglende planlægning

En anden fejl er ikke at planlægge godt nok.

En almindelig fejl er også at starte flere steder i huset samtidig.

At påbegynde flere opgaver samtidig kan føre til uafsluttede projekter, der strækker sig over længere tid, eller i værste fald at man begår fejl under én af opgaverne.

Et problemfrit renoveringsprojekt er i høj grad baseret på god planlægning. Tænk derfor nøje over i hvilken rækkefølge opgaverne skal udføres for at opnå det bedste resultat.

Vores råd er at tage ét rum ad gangen, så rodet ikke spreder sig til hele huset. Det kan være meget belastende at bo i et rodet hjem i længere tid. Samtidig gør en godt planlagt renoveringsopgave det meget mere behageligt.

Lav derfor en detaljeret plan, inkluder hvilke opgaver der skal udføres, hvad opgaverne indebærer, budget, tidsplan, valg af materialer og værktøjer du har brug for. Dette vil hjælpe dig med at undgå uforudsete problemer undervejs.

Manglende viden og forberedelse

Ikke at have tilstrækkelig viden eller tilstrækkelig forberedelse kan føre til fejl og dårlige resultater.

Sæt derfor god tid af til at skaffe tilstrækkelig information om de aktuelle opgaver, du skal udføre i boligen, før du begynder. Det er ekstra vigtigt at være omhyggelig med detaljerne, når du skal renovere gamle huse, da materialerne, du skal arbejde med, ofte er gammeldags og skrøbelige.

Sørg også for, at alt er forberedt og klart, inden du starter, så du har styr på, hvad du skal gøre.

Det er også almindeligt at glemme at foretage en grundig inspektion af boligen, før man begynder. Dette kan skabe problemer i fremtiden eller under selve renoveringen. For eksempel kan det at male eller lægge gulvbelægning på dårligt forberedte overflader føre til dårlige resultater.

Derfor er det klogt at lave en grundig inspektion af boligen, før du begynder, så du ved, at alt er som det skal være. Dette er særligt vigtigt i ældre huse, der ikke er blevet tjekket i et stykke tid. Dette kan inkludere kontroller som fugtighedstjek, og rengøring og grundmaling af materialer og overflader, som du skal arbejde på. Dette kan bidrage til at forebygge alvorlige skader i fremtiden.

Der er også nogle ting, man har brug for tilladelser eller godkendelser til at gøre, f.eks. fra kommunen. Dette er noget, der ofte bliver glemt, hvilket kan føre til bøder og forhindringer senere. Tjek derfor, hvad de opgaver, du skal udføre, kræver, før du begynder at renovere eller forbedre dit hus.

Det er også almindeligt at undgå at søge professionel hjælp, selvom dette kan gøre opgaven meget lettere, bedre og sikrere. Derfor er det vigtigt at være ærlig om dine egne begrænsninger og søge hjælp, hvor det er nødvendigt.

Mister kontrollen over budgettet

At overskride budgettet er en almindelig fejl, mange begår.

Lav derfor en detaljeret budgetplan og find en fremgangsmåde, der passer dig, så du altid har kontrol over, hvad der er blevet brugt, hvad der skal købes, og hvor meget tingene koster undervejs.

På denne måde bliver det lettere at holde sig til det budget, du har sat.

Manglende beskyttelse og korrekt opbevaring af ejendele

Det er vigtigt at beskytte dine møbler og ejendele, mens du renoverer eller istandsætter dit hus.

Denne del er der mange, der glemmer eller ikke tager alvorligt, hvilket kan forkorte levetiden på dine ejendele eller i værste fald ødelægge tingene. Derudover kan det også begrænse arbejdsrummet, hvilket øger risikoen for uheld og fejl.

Vores råd er at tømme hele rummet, hvor renoveringen foregår. Det giver dig både bedre plads til at arbejde og sikrer, at dine ejendele står sikkert og godt beskyttet.

Hvis du skal udføre arbejde, der støver meget, bør du tømme rummet helt. Udover at sikre, at du kan forhindre støvet i at trænge ind, hvor møblerne og ejendelene midlertidigt opbevares. Dette kan gøres ved for eksempel at lukke døre og dække genstandene til.

Overvej, hvor du kan opbevare rummets genstande i mellemtiden. Er det let for dig at flytte tingene til et andet rum uden at de hindrer dig eller står i vejen? Husk, at renovering ofte tager tid, især hvis du ikke er så erfaren.

At leje et eksternt opbevaringsrum kan være en mere praktisk og bekvem løsning for at beskytte dine ejendele og skabe så behagelig en boligsituation som muligt.

Med et depotrum kan du flytte alle de ting, der ikke er nødvendige at have i hjemmet under renoveringen, uden at du bliver nødt til at stille dem ind i et andet rum, som du måske skal bruge under processen eller som også skal renoveres.

Ved at flytte alt til ekstern opbevaring bliver hele renoveringsprocessen lettere, da du nemt kan bevæge dig fra rum til rum uden at skulle håndtere en masse møbler, pladsmangel eller rod.

Ignorerer sikkerhed og beskyttelse

Det er let at tro, at sikkerhed ikke er så vigtigt under en simpel renovering. Men at ignorere sikkerhedsregler kan føre til skader.

Sørg derfor altid for at bruge det rigtige beskyttelsesudstyr, hvis du skal renovere huset selv. Det er aldrig værd at tage chancer. Brug udstyr som handsker. Ved støvede opgaver, brug ansigtsmaske og beskyttelsesbriller. Hvis der er meget støj, sørg for at have høreværn på. Vigtigst af alt, især hvis du håndterer maskiner, tag dig god tid, så du ikke stresser eller håndterer maskinen uforsigtigt!

Ikke at tage hensyn til fremtidige behov

Når man renoverer en bolig, er det vigtigt at tænke på fremtidige behov. Ikke at lægge tilstrækkelig vægt på dette kan føre til behov for yderligere renovering senere.

Det mest almindelige folk glemmer er at vælge de rigtige materialer.

Nogle gange vælger folk materialer baseret på udseende alene, uden at tænke på holdbarhed, vedligeholdelse og om udseendet er klassisk og vil være lige så smukt når mange år er gået. Dette kan føre til behov for hyppigere reparationer og udskiftninger.

Vælg derfor materialer med omhu. Tænk på både udseende og funktionalitet, der varer i lang tid. Holdbarhed og vedligeholdelse bør også tages i betragtning.

Et nyrenoveret hjem hvor man ser køkkenet.

Sådan forvandler du dit hjem på en tryg og god måde

Renovering af et hus er en rejse fyldt med muligheder for at forvandle dit hjem til det, du altid har drømt om. Men for at undgå de mest almindelige faldgruber, som mange støder på, når de selv renoverer, er det vigtigt at være bevidst om, hvad der kan gå galt.

Ved at være forberedt, have realistiske forventninger og planlægge grundigt kan du undgå unødvendige hindringer på vejen.

Her er nogle nøglepunkter at huske på:

Du har muligheder for at renovere selv: En del renoveringsprojekter kan udføres selv, men det er vigtigt at være opmærksom på dine egne færdigheder, inden du går i gang, især med ældre huse, der kan have unikke udfordringer. Vær opmærksom på, at visse opgaver bør overlades til fagfolk.

  • Planlæg grundigt: Tag ét rum ad gangen og undgå spredt rod. En velstruktureret plan vil bidrage til at holde projektet organiseret og effektivt.
  • Brug rigtigt værktøj med høj kvalitet: Sørg for at have det nødvendige værktøj klar før renoveringen starter.
  • Prioriter sikkerhed: Brug altid det rigtige beskyttelsesudstyr og følg sikkerhedsinstruktionerne nøje. Dette er afgørende for at undgå skader under renoveringen. Sørg også for at have den nødvendige viden om opgaven og det værktøj, du skal bruge. Dette vil gøre arbejdet lettere og sikrere.
  • Tænk på fremtidige behov: Vælg materialer med omhu og tænk på holdbarhed og vedligeholdelse. Dette vil bidrage til at sikre, at projektet varer i mange år fremover.

Ved at huske på disse punkter og være opmærksom på de mest almindelige fejl, som mange begår, kan du give dig selv en bedre chance for at lykkes med boligopgraderingen.

Du kan også læse vores blogindlæg:

Tips til renovering: 5 grundlæggende ting, du har brug for, som ikke er værktøj

Gør det nemmere at renovere

God fornøjelse med renoveringen! Vi håber, at dit drømmehjem snart bliver til virkelighed.

Hvor meget plads har du brug for?

Relaterede indlæg

Søg på hjemmesiden

Hvad menes der med gratis van?

Få van med i købet.

Når du lejer denne lagerplads, får du rådighed over en gratis van, når du flytter dine ting ind på lageret. Når du har foretaget din bestilling, vil du modtage en rabatkode, som du kan benytte hos vores samarbejdspartnere.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.

Hvad er lagertaxi?

Med Lagertaxi får du bil, bærehjælp og chauffør med, når du bestiller lager.

Ydelsen kræver 6 måneders binding af lagerlejen.

Hvad er outlet?

Outletlagre har lavere priser!

Dette skyldes, at de har en lidt mærkelig form, en stolpe eller et rør på lageret eller lignende.