Skip to content

Vinteropbevaring – hvordan bør du opbevare henover vinteren?

Når kuldegraderne kommer snigende, er det et sikkert tegn på, at nogle ting skal til at sættes væk for vinteren. Og så er der flere ting, der skal tages hensyn til, så dine ejendele kan holde så længe som muligt. Vi hjælper dig med en oversigt over ting, du skal huske, før du sætter tingene væk.

Vinteropbevaring

3 steder du kan opbevare dine ting

Hvordan du vinteropbevarer dine ting har stor betydning for hvor godt de holder sig henover vinteren. Der er nemlig nogle forskellige forholdsregler at tage alt efter, hvor du vælger din vinteropbevaring. Nedenfor giver vi et bud på tre mulige steder til vinteropbevaring, og hvilke forholdsregler der er vigtige for hvert sted.

1. Garagen

Har du en garage, er det et helt oplagt sted at opbevare sæsonudstyr, havemøbler og måske endda tøj. Der er mange ting, der kan tåle at være opbevaret her, men husk, at hvis garagen ikke er isoleret, kommer der hurtigt frostgrader til vinter. Vær desuden opmærksom på, at der kan være en høj luftfugtighed i garagen – og det kan give uoprettelige skader.

  • Tæt på hjemmet
  • Risiko for høj luftfugtighed
  • Risiko for frostgrader

2. Loft- eller kælderrum

Har du et loft- eller kælderrum, er det et rigtig godt sted at sætte det, der skal væk til vinter. Det er tæt på dit hjem, og meget nemt at komme til, hvis du pludselig for brug for noget af det, der er blevet sat væk. Men også her skal du være opmærksom på, at det måske ikke er særlig godt isoleret, og at luftfugtigheden kan være høj.

Vores opbevaringsguides viser dig vejen til den bedste nedpakning, når du skal opbevare.

Det fleste møbler, tøj og udstyr kan tage skade af for høj luftfugtighed – og især hvis der drypper vand direkte på dem. Ser du tegn på, at dette kan ske i dit loft- eller kælderrum, er det klogt at se dig om efter alternative muligheder.

3. Eksternt opbevaringsrum

Viser det sig, at den opbevaringsplads, du har derhjemme, ikke egner sig særlig godt til vinteropbevaring, kan du leje et eksternt opbevaringsrum. Skal du opbevare noget, der er følsomt for temperatursvingninger, er det en god idé at opbevare i et tempereret opbevaringsrum.

Vores tempererede opbevaringsrum er indendørs, og har altid plusgrader, så du kan opbevare ting, der ikke tåler frost. Du kan leje ligeså mange kvadratmeter, du har brug for, og besøge dine ting ved behov indenfor lagerets åbningstider.

Fordele ved vores tempererede opbevaringsrum:

  • Indendørs opbevaring
  • Rene lokaler med opvarmning
  • Opbevaringsrum i mange størrelser
  • Opbevaring med høj sikkerhed
  • Adgang hver dag mellem 06 og 22

I flyttebutikkerne, der ligger i forbindelse med lageret, finder du opbevaringseksperter, der med glæde vil hjælpe dig med at finde den rigtige størrelse til dit behov. Du kan reservere et opbevaringsrum her, eller kontakte vores opbevaringseksperter her.

Relateret: Læs mere om, hvad et tempereret lager hos os er.

4 ting, der ikke tåler frost

Der er bare nogle ting, der absolut ikke tåler frostgrader. Og de skal opbevares på en sikker måde, så de ikke tager uoprettelig skade og går i stykker. Vi har samlet en liste over fire ting, du typisk skal opbevare under lidt varmere forhold.

  • Maling mister evne
  • Elektronik kortslutter
  • Sommerudstyr fryser
  • Motorcykel ruster

1. Maling

Lader du malingen stå i garagen, eller i et kælderrum, som får frostgrader om vinteren, kan malingen fryse. DecoFarver anbefaler, at maling opbevares køligt, væk fra direkte sollys og frost. Fryser malingen, kan det det miste sin evne, og så er det lige til at smide ud. Dette gælder især vandbaseret maling, som helst ikke skal opbevares koldere end 5 grader. Ej heller maling med akrylbindemiddel tåler frost. En god regel er at tjekke etiketten på bøtten for at se producentens anbefalinger.

2. Elektronik

Det meste elektronik er følsomt overfor temperatursvingninger, og kan tage skade, hvis det opbevares et sted, hvor der er store ændringer i temperaturer, eller hvor det kan blive meget koldt. Det er derfor tilrådeligt at opbevare elektronik et sted, hvor temperaturerne holdes rimelig stabile, og hvor der ikke kommer frostgrader.

3. Sommerudstyr

Udstyr, som højtryksspulere eller lignende, hvor der kan ligge vandrester, bør ikke stå opbevaret i frostgrader. Vandresterne kan fryse, og dette kan føre til at pakninger sprænger, eller at maskinen på anden vis tager skade. Behandler du ikke maskinerne med frostvæske, bør de stå et tempereret sted henover vinteren, så de ikke bliver ødelagt.

4. Motorcykel

Motorcyklen har ikke godt af at stå i frostgrader, da der kan dannes rust ved udsatte steder som f.eks. bremseskiverne og i tanken. Også batteriet har svært ved kulden, da det hurtigt aflades. Opbevar din motorcykel et sted, hvor der er tørt, frostfrit og uden fugt.

Relateret: Er du klar til vinteropbevaringen? Læs hvordan du kan forberede dig, så dine sommermøbler og tøj holder længere.

Hvor kan du så opbevare tingene?

For at undgå skader, eller spildte penge, bør du finde et sted, hvor temperaturerne holdes i plus, og hvor der ikke bliver fugtigt i vinteren, hvor den kolde luft ikke holder lige så godt på fugten. Det kan være et sted inde i dit hjem, et isoleret skur eller garage, eller et eksternt tempereret opbevaringsrum.

Ønsker du at leje et opbevaringsrum henover vinteren? Du kan nemt bestille online her, eller kontakte vores kundeservice, som gerne hjælper dig.

Om City Self-Storage

City Self-Storage blev startet i Norge i 1993, og har i dag afdelinger i Danmark, Norge og Sverige. Med en årelang erfaring med udleje af lager er vi altid på jagt efter de bedste løsninger for vores kunder – både privatpersoner og virksomheder. I vores butikker finder du vore lagereksperter, alt i pakke- og flyttemateriale samt mulighed for leje af udstyr og andre tjenester forbundet med flytning og opbevaring.

City Self-Storage er et selskab i Self Storage Group ASA.

Seneste indlæg

Gør det nemmere at renovere

Gør det nemmere at renovere

Nu er det tiden til at renovere derhjemme. Skab de bedste forhold for dig selv undervejs.
Sådan holder du god hygiejne når du flytter

Sådan holder du god hygiejne når du flytter

Det er altid vigtigt at tænke på hygiejne. Også når du flytter. Vi har samlet nogle tips til, hvordan du kan bevare den gode hygiejne når du flytter.
4 råd til at gøre din bolig salgsklar

4 råd til at gøre din bolig salgsklar

Når du er klar til at sælge din bolig, skal den helst sælges hurtigst muligt. Med enkle tiltag kan du forkorte liggetiden yderligere og få den bedste salgspris.
Opbevaringsrum i Hvidovre og hjerterum i Kolkata

Opbevaringsrum i Hvidovre og hjerterum i Kolkata

Velgørenhedsorganisationen Gadens Børn er hverdagens helte for hundredvis af børn og mødre i byen Kolkata i Indien. Læs her hvordan et opbevaringsrum i Hvidovre hjælper dem.
*
*
*