Skip to content

Vi er eksperter på opbevaring

Tips til bedre vinteropbevaring

Pas godt på dit sæsonudstyr, når du har det i vinteropbevaring. Med et par simple råd er du godt på vej til en sikker vinteropbevaring af havemøbler, bådudstyr og andet sæsonudstyr.

Generelle tips til vinteropbevaring

Vinteropbevaringen bliver en lettere opgave, hvis du starter med at skabe dig et overblik. Ryd ud i dine opbevaringsrum, og skil dig af med de ting, du ikke kommer til at bruge.
Sæt hylder og reoler op i dine opbevaringsrum – det skaber mere plads, og det bliver nemmere at finde tingene, når de skal bruges. Udnyt højden og hav en stige i nærheden.
Vask redskaber og udstyr grundigt, inden de kommer i vinteropbevaring. Så holder dine ting længere, og det bliver en leg at få dem frem igen, når vejret er til det.

Kort sagt:

  • Skab overblik og ryd ud
  • Sæt hylder og reoler op
  • Rengør redskaber og udstyr

Tips

Rengøring og klargøring af møbler og haveting

Møbler og haveting der bruges udendørs, kan ikke undgå at blive udsat for jord og regn, og de har derfor brug for en rengøring, inden de skal i vinteropbevaring.

Haveting som badebassin og havelegetøj kan vaskes med en klud og lidt sæbevand, så jord, planterester og overskydende vand kommer væk. Lad tingene tørre før du lægger dem i kasser. Husk at skrive på kasserne, hvad der er i.

Havemøbler af plastik kan få samme omgang som havetingene, men træmøbler har brug for lidt mere. Giv dem en behandling efter producentens anbefalinger, så de kan klare sig godt over vinteren.

Kort sagt:

  • Vask badebassin og haveting grundigt
  • Lad tingene tørre før de lægges i kasser
  • Rengør og behandl havemøbler efter anbefalingerne

Vil du passe særligt godt på dine havemøbler, så læs vores blogindlæg om en mugfri vintertid her.

Tips

Rengøring og klargøring af redskaber og udstyr

Maskiner og redskaber er værdifuldt sæsonudstyr, som har brug for særlig opmærksomhed inden en vinteropbevaring.

Skift olie på maskiner med motor, f.eks. motorcykel, veteranbil og græsslåmaskine. Spray WD40 de steder, der kan opstå rust. WD40 kan frigøre rustne metaldele, så du kan rense kæder og lignende for skidt. Velsmurte maskiner kan nemt klare en vinteropbevaring.

Vask redskaber som skovle og river, og hæng dem på en væg i dit opbevaringsrum. Mange redskaber er lavet af metaldele, og her kan der også opstå rust. Spray gerne lidt WD40 på møtrikker og andre udsatte metaldele, når der er tørre efter rengøring.

Kort sagt:

  • Skift olie på maskiner med motor
  • Brug WD40 på steder, der er udsat for rust
  • Rengør haveredskaber og brug WD40 på metaldele

Tips

Klargøring af opbevaringsrummet

Ja, også rummet skal være klar til en hel vinters strabadser. Måske har du allerede ting i rummet? Start med at få overblik, ryd ud og sæt hylder og reoler op.

Er dit skur, kælder eller loft ikke opvarmet, får du brug for en affugter. Når luften bliver kold, giver den slip på fugten, og det kan give både frost- og rustskader. Affugteren skal derfor i gang inden temperaturen begynder at falde, så luften er tør.

En anden mulighed er at leje et tempereret opbevaringsrum, så du slipper for bekymringen. Her holdes temperaturen altid over frysepunktet, så fugt ikke bliver et problem.

Kort sagt:

  • Ryd op og gør klar med hylder og reoler
  • Sæt affugter op i forvejen, hvis rummet ikke er opvarmet
  • Eller benyt et opbevaringscenter for de ideelle forhold

Nyttige oplysninger

Nem adgang og gode rum

Havde mine ting opbevaret 3 mdr. i forbindelse med flytning og der var altid nem adgang og hjælpsomt personale.

Godt stabilt og tilfredsstillende

Jeg har haft rigtig gode oplevelser med den City Self-storage i Hvidovre. Meget service minded.

Fuldt tilfredsstillende

Jeg har været kunde i en årrække, og jeg kan ikke finde på noget at brokke mig over – gode lagerlokaler og fin service.

Reserver et rum i dag

Vi kan reservere et rum for dig – helt uforpligtende

*
*
*