Skip to content

Mit (lille) flytteeventyr

At flytte er svært! Jeg har arbejdet med flytninger siden 2015, og det er stadig meget energi- og tidskrævende. Jeg har dog lært en hel del, så læs her om mit lille (bogstavelig talt) flytteeventyr – måske bliver du også klogere?

Flytte stort til mindre

I løbet af november sidste år, blev jeg opsagt af min udlejer, og måtte ud og lede efter en ny bolig i den ufremkommelige jungle, der kaldes ”boligmarkedet”. Yikes! Dyre abonnementer for boligsider, boligagenter, og halvskumle lejlighedsopslag på Facebook bliver nok aldrig min kop te. Så da en studiekammerat fremlejede sit møblerede værelse i en begrænset lejeperiode, måtte jeg slå til. Ikke ideelt – men man må tage hvad man kan få, når man er studerende og vil bo i København.

Sortering

Undervejs begyndte jeg langsomt at pakke de ting ned, der sjældent bliver brugt. Gamle studiebøger, den enorme suppegryde (ja, sådan en har jeg, af ukendte årsager …), og det pæne sølvtøj, jeg har arvet. I et par uger delte jeg værelse med et par flyttekasser, men til gengæld var flytteperioden meget organiseret og nem at komme igennem.

Da jeg blev tilbudt det møblerede værelse, blev jeg noget mere grov i min sortering. Jeg sorterede i to bunker:

1. Det absolut nødvendige – f.eks. computer, rygsæk og hverdagstøj (der passede til sæsonen)

2. Det unødvendige – f.eks. støvsuger, skoreol og køkkenudstyr

Det blev en ret lille bunke med det absolut nødvendige – det fyldte ikke en gang en lille bogkasse op! Så jeg vidste, at jeg ville have plads til mere end det absolut nødvendige på det møblerede værelse. Den unødvendige bunke fortjente endnu et blik, og en tredje bunke så dagens lys:

3. Det unødvendige, der gør godt – f.eks. yndlingslampen, højttaler og lysestager

Nedpakning

Det hele skulle pakkes ned; noget skulle ind på det nye værelse, og noget andet skulle i mit opbevaringsrum. Jeg bestilte tilbehøret her, og tingene blev sat i et opbevaringsrum, jeg havde i forvejen, så jeg kunne hente det, når det passede mig. Jeg havde egentlig kun brug for fire forskellige slags flyttetilbehør:

  • Silkepapir til porcelæn og skrøbeligt nips (der er aldrig nok aviser!)
  • Flyttekasser til bøger, lamper, fotoalbums og andre små ting
  • Plastikcover til min seng, lænestol og spisebord
  • Flyttetæpper til en kommode, spejl og tv

Flytning

Med en lukket flyttetrailer, skulle jeg kun ud på to ture – én til opbevaringscenteret og én til mit nye hjem. Jeg havde jo et opbevaringsrum i forvejen, men det blev hurtigt klart, at der på ingen måde var plads til alle mine ting (dem har jeg nemlig mange af). Jeg fik et ekstra rum lige ved siden af, og så blev der plads til det hele – endda med en lille midtergang!

Skal du selv til flytte, og mangler du plads undervejs, så book et opbevaringsrum nemt lige her.

Om City Self-Storage

City Self-Storage blev startet i Norge i 1993, og har i dag afdelinger i Danmark, Norge og Sverige. Med en årelang erfaring med udleje af lager er vi altid på jagt efter de bedste løsninger for vores kunder – både privatpersoner og virksomheder. I vores butikker finder du vore lagereksperter, alt i pakke- og flyttemateriale samt mulighed for leje af udstyr og andre tjenester forbundet med flytning og opbevaring.

City Self-Storage er et selskab i Self Storage Group ASA.

Seneste indlæg

Opbevaringsrum i Hvidovre og hjerterum i Kolkata

Opbevaringsrum i Hvidovre og hjerterum i Kolkata

Velgørenhedsorganisationen Gadens Børn er hverdagens helte for hundredvis af børn og mødre i byen Kolkata i Indien. Læs her hvordan et opbevaringsrum i Hvidovre hjælper dem.
Gør dette før fremvisningen

Gør dette før fremvisningen

Skal du sælge din bolig? I samarbejde med Truls, daglig leder i PROA Eiendomsmegling Lørenskog i Norge, har vi samlet tre gode råd, når du skal fremvise din bolig. Truls har op mod 3000 fremvisninger bag sig, og en god sjat erfaring med, hvad der virker i en fremvisning.

Skær dig ikke på knivene

Har du prøvet at skære dig på knivene, når du pakker ud eller ned? Det er en unødvendig risiko at tage.

Hvad har du brug for den første nat i en ny lejlighed?

I en stressende flytteperiode kan det være let at glemme, at du faktisk skal bo i den nye lejlighed eller hus den første nat.
*
*
*