Hvad er dine nytårsforsætter?

Snart starter et nyt år, og det helt store spørgsmål for tiden er: Har du nogle nytårsforsætter? Har du endnu ikke tænkt over det, kan du lade dig inspirere af nogle af vores forslag.

Tag på den rejse, du har drømt om

Måske er du en af dem, der ikke fik taget et sabbatår efter din uddannelse. Du tog ikke på udveksling under din uddannelse, og du har ikke prioriteret ferier og oplevelser, og føler måske, at du er gået glip af noget. Du er på ingen måde alene med den følelse. Men hvad med at gøre det nye år til dét, hvor du gør alvor af tankerne, og gør noget kun fordi du har lyst?

Det passer aldrig godt, men selvom du har et ansvar herhjemme, plejer det som regel at løse sig. Drop undskyldninger for ikke at gøre det, og begynd planlægningen af din drømmerejse! Det kan være en uge til et sted, du altid har haft lyst til at se, eller du kan tage væk i et halvt år for at opleve andre kulturer, få nye indtryk og opdage dig selv på en måde, du aldrig har gjort før.

Læs om, hvordan et opbevaringsrum gav Emilie mulighed for at tage på sin drømmerejse.

Ryd op i hjemmet

Er du omgivet af rod, som har irriteret dig et stykke tid, kan du udnytte årsskiftet til at tage et opgør med rodet. Det er unødvendigt at lade ting, du selv har placeret et sted, påvirke dig på en negativ måde. Men det er selvfølgelig ikke givet, at det gør det lettere at komme i gang. Så hvordan griber du dét an?

  • Start i det små – tag lidt hver dag
  • Bestem dig for, hvornår du begynder og gennemfør det. Måske kommer motivationen, når du først er kommet i gang?
  • Når du først er kommet i gang, så gør det ordentligt. Skab systemer, så du nemt kan fortsætte med at holde det ryddeligt

En ting, der er vigtig at huske på, er, at det hele ikke må ske samtidig. Start med ét rum og gør det færdigt, før du går videre. Så bliver der gradvist mere ryddeligt, og du slipper for kaos i alle rum samtidig. Få hjælp til at holde nytårsforsættet om et mere ryddeligt hjem med vores tips og tricks.

Relateret: Sådan får du mere plads til dig selv derhjemme

Træningen

Det er måske nok den største kliché, når man taler om nytårsforsætter, men der er måske en god grund til, at det er blevet en kliché. Kig lidt på din hverdag. Bevæger du dig nok, eller er det ofte lidt for let at droppe den lille gåtur eller træningen? Husk, at træning – selvom det kan være svært at komme i gang og slidsomt – også kan give dig energi. Måske er netop dette tiden, hvor du kan finde den træningsform, der giver dig lyst til at gennemføre?

Hvordan kan du sørge for rent faktisk at gennemføre forsætterne?

Lav realistiske nytårsforsætter, og husk på, at du ikke er et supermenneske. Har du en liste over dine nytårsforsætter, kan det være givtigt lige at få sat dig ned og se dem igennem en ekstra gang. Hvilke nytårsforsætter er vigtige for dig? Er der nogle, der skal have hovedfokus, og måske andre, der kan sløjfes helt? En for lang liste kan resultere i, at du ender med slet ikke at gennemføre nogen af dem.

Du kan også bede om hjælp. Lav dine nytårsforsætter sammen med andre, og hjælp hinanden med at få dem gennemført. Ting bliver ofte lidt lettere, når man gør det sammen.

Tag dig tid til at mærke de små øjeblikke. Der er nok ingen, der altid er lykkelige, men små glimt af lykke kan give motivation til at gennemføre de ting, du har sat dig for (måske er et af nytårsforsætterne netop at tage dig tid til at se på, hvad der skaber de lykkelige øjeblikke?).

Eller måske bare tage det nye år, som det kommer?

Måske er det ikke nytårsforsætter, du alligevel ikke får gennemført, som du har brug for? Du kan altid lade være med at lave nytårsforsætter, og så tage det nye år, som det kommer. Det er selvfølgelig en god ting at have en plan for, hvad man vil gøre og opnå, men nogle gange er det en bedre idé at gøre de ting, man føler for i øjeblikket, og ikke hænge sig i, hvad der “burde gøres”.

Ved du allerede nu, at du ikke kommer til at gennemføre, og at nytårsforsætterne bare bliver en ekstra belastning eller kommer til at skabe en følelse af mislykkethed, kan det være bedre helt at droppe dem. Glem dog alligevel ikke at udfordre dig selv i det nye år, for uden udfordringer kommer der ingen fremgang.

Har du 'taget det lidt for meget som det kommer', og står i en akut flytning? Læs her, hvordan du alligevel får en god flytteoplevelse.

Vi er her

Uanset hvad dine nytårsforsætter bliver, eller om du vælger slet ikke at lave nogen, og bare tager det, som det kommer, er vi her. Om du skal rydde op derhjemme, og har brug for et sted at sætte nogle af tingene for at få et mere ryddeligt hjem, eller om du ender med at rejse væk, så har vi pladsen, du har brug for. Med et eksternt opbevaringsrum hos os kan du opbevare dine ting lige så længe, du har brug for, og møblerne og de andre ting står klar, når du skal bruge dem igen.

Tag gerne kontakt til os, hvis du får brug for hjælp til et situation, der dukker op i det nye år. Vi ønsker at være der for vores kunder og hjælpe med at finde løsninger, det gør livets forskellige faser lidt enklere.

Godt nytår fra alle os i City Self-Storage!

Om City Self-Storage

City Self-Storage blev startet i Norge i 1993, og har i dag afdelinger i Danmark, Norge og Sverige. Med en årelang erfaring med udleje af lager er vi altid på jagt efter de bedste løsninger for vores kunder – både privatpersoner og virksomheder. I vores butikker finder du vore lagereksperter, alt i pakke- og flyttemateriale samt mulighed for leje af udstyr og andre tjenester forbundet med flytning og opbevaring.

City Self-Storage er et selskab i Self Storage Group ASA.

Nedpakning af et kollektiv

Da mit kollektiv skulle flytte

Mit kollektiv blev opsagt, og nøglerne skulle afleveres i februar. Med fire beboere blev det en lærerig oplevelse, og jeg fortæller om de vigtigste her.

Håndværkere borer i væg

Opbevaring af værktøj og udstyr

Håndværksfaget og værktøj går ofte hånd i hånd, og som håndværker kan det være svært at få plads til alle tingene. Vi giver et bud på, hvordan du kan få mere plads.

Fint gammelt legetøj

Pas godt på dit gamle legetøj

Dit gamle fine legetøj er værd at gemme på. Den næste generation kan få glæde af det, så det er om at passe godt på legetøjet i mellemtiden.

Akut flytning er rodet

Akut flytning - hvor skal jeg gøre af mine ting?

En akut flytning kan være en rodet affære, for du har ikke tid til at finde dit nye hjem i ro og mag. Vi giver vores bud på, hvordan du kan få det bedst mulige resultat.

City Self-Storage A/S
Roskildevej 5
2620 Albertslund

Tlf: 70 15 11 11
CVR: 20665904

Vilkår

City Self-Storage i Skandinavien

*Rabat gælder kun for nye kunder og udvalgte rum
Copyright All Rights Reserved © 2020 Self Storage Group ASA
searchclose